Metoder
Der er mange mulige opgaver for sikkerhedsgruppen, og det kan være svært at overskue, hvordan opgaverne skal prioriteres.
Heldigvis er der anderkendte metoder og procedurer, I kan læne jer op ad. Først og fremmest arbejdspladsvurdering, APV, som er et lovkrav og en metode til at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet. Mange arbejdspladser har været igennem APV ad flere omgange.
Det er lettere anden gang
Måske har APV taget luften ud af tidligere sikkerhedsgrupper, men fortvivl ikke. APV behøver ikke være et uoverskueligt projekt. Især 2. og 3. gang, I skal gennemføre APV, er der mulighed for at fokusere mere snævert på de vigtigste problemer. For nogle er APV-processen blevet én lang opfølgning, vedligeholdelse og udbygning.
Den positive tilgang
Hvor APV for nogle år siden ofte var en process, der rettede sig mod problemer, er der flere og flere arbejdspladser, som prøver en mere positiv tilgang. Det er ofte, når fokus er rettet mod det psykisk arbejdsmiljø. Nogle kalder metoden for arbejdspladsudvikling, APU, fordi den fokuserer på at udvikle de positive sider af arbejdsmiljøet.
Lige meget om I vælger den positive tilgang eller den mere problem-orienterede tilgang skal den sikre, at arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Læs mere:
APV som metode
Eksempler på APV
Psykisk arbejdsmiljø
Byggeri
Senest revideret den 23. august 2010